+45 98 22 52 55

Følg os på de sociale medier 

Følg os på de sociale medier 

27-06-2019


Ved dimissionen på Fjerritslev Gymnasium torsdag 27. juni havde direktør Henrik Agesen lejlighed til at uddele et legat på 1.000 kroner på vegne af Klim Sparekasse.

Legatet gik til Kathrine Toft Sørensen som eksempel på en elev med musisk/kreative evner ud af de i alt 145 nyudklækkede studenter.

− Kathrine har deltaget i skolens kreative tilbud efter skoletid og har med stort overblik og engagement været en væsentlig årsag til årets musicalsucces. Hun har med sit venlige væsen, arbejdsomhed og store kreativitet været en fornøjelse at arbejde sammen med, og vi medgiver hende hermed vores allerfineste og varmeste anbefalinger, lød det i Henrik Agesens begrundelse for tildelingen.

I øvrigt var dimissionen netop i år, hvor gymnasiet fejrer sit 40-års jubilæum, en særlig oplevelse for Henrik Agesen. Han var nemlig elev på FG’s allerførste hold fra 1979 og blev student i 1982.

− Utroligt at det er 40 år siden! Det var en rigtig dejlig dag på gymnasiet. Dejligt, at det går så godt. Det er jo rigtig flot med så mange nye studenter, tilføjer Henrik.

 

Foto: Mattias Bodilsen