+45 98 22 52 55

Følg os på de sociale medier 

Følg os på de sociale medier 

30-04-2016

Årets garantfest i Klim Sparekasse blev igen et stort tilløbsstykke, idet ikke færre end 425 ud af sparekassens 1.100 garanter tog imod invitationen til en hyggelig aften i Thorup-Klim Hallen fredag 29. april.

Indledningsvis berettede bestyrelsesformand Else Myrup Kristensen om sparekassens aktiviteter i 2015, hvorefter direktør Henrik Agesen gennemgik årsregnskabet, der udviser et meget tilfredsstillende resultat på kr. 5.075.000 før skat og den hidtil bedste basisindtjening.

Efter beretningerne bød sparekassen sine garanter på en toretters menu med kaffe. Frivillige fra støtteforeningerne bag Thorup-Klim Boldklub og Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening klarede alt det praktiske med god hjælp fra Trekroner Idrætsforening. På denne måde tjener de lokale foreninger en god skilling til deres mange gode aktiviteter.

Da spisningen var vel overstået, spillede Devotion op til dans indtil kl. 01.00, og en rigtig festlig aften var til ende.