30-11-2023
1000-kronesedlen udfases
Nationalbanken har besluttet, at 1.000-kronesedlen ikke længere skal være gyldig efter 31. maj 2025.
Hvis du ønsker at sætte 1.000-kronesedler ind på din konto i sparekassen, er det fortsat muligt, så længe sedlerne er gyldige.
Vær opmærksom på, at hvidvaskreglerne pålægger dig at kunne dokumentere, hvor kontanterne stammer fra. Kan du ikke det, risikerer du at blive nægtet at indsætte pengene på din konto.
Frem til 31. maj 2025 vil borgere og virksomheder fortsat kunne bruge 1.000-kronesedlen til at betale med. Både i butikker og i betalinger mellem borgere.
Samtidig med beslutningen om at udfase 1.000-kronesedlen hjemkalder Nationalbanken samtlige seddelserier før 2009.