Bosætning
Det er muligt at bygge både helårs- og fritidshuse helt tæt på havet ved Thorup Strand
Flyt til Thorup-Klim-området
– og bo midt i den store natur
Her er tryghed, udfoldelsesmuligheder og masser af frisk luft!
- Lige nu er der masser af gode boliger til lave priser og utrolig billig finansiering
– og tilmed i et aktivt lokalsamfund midt i Danmarks bedste natur! - Klim Sparekasse hjælper gerne med kreditforeningslån, boliglån m.m.
Der er mange gode grunde til at slå sig ned i sparekassens nærområde. Her kan du bo midt i den storslåede natur og samtidig blive en del af et særdeles aktivt lokalsamfund.
Vi har attraktive huse til fornuftige priser – og vil du hellere leje end eje, er der gode muligheder for at finde en passende lejebolig.
Få et aktuelt overblik over boliger og byggegrunde, der er er til salg i 9690, 9460, 7741 og 7742
I Vester Thorup er der en velassorteret dagligvarebutik med åbent alle ugens dage, og der er kun få kilometer til handelsbyen Fjerritslev, hvor du finder et stort udvalg af specialbutikker.
Vi har såvel folkeskole som friskole med tilknyttede børnepasningsordninger, og i fritiden summer området af et alsidigt og aktivt forenings- og kulturliv. Thorup-Klim Hallen, som foruden idrætshal og cafeteria også omfatter et motionscenter og en udendørs fitness- og multibane, er centrum for en stor del af den fysiske udfoldelse, og i vore to forsamlingshuse arrangeres mange former for socialt samvær, foredrag, dilettant m.v.
Omkring vore gamle sognekirker og valgmenighedskirken trives et velfungerende menighedsliv med gudstjenester, foredrag og koncerter.
Busrute 70 (Aalborg-Fjerritslev-Thisted) kører gennem de to byer med få timers mellemrum, og der er kun 45 minutters kørsel til Aalborg Lufthavn, hvis du skal ud i den store verden.
Hurtigt bredbånd sikrer, at du kan arbejde hjemmefra via internettet, hvis du bor langt fra din arbejdsplads.
Som et ekstra plus er der etableret fjernvarme i både Klim og Vester Thorup, så du kan bo i landlige omgivelser med en lav varmeudgift.
Kontakt os
I Klim Sparekasse hjælper vi dig gerne med kontakt til de lokale ejendomsmæglere og med finansieringen af din nye bolig.