Selvbetjening
Gør det selv-sparekassen
Du er altid velkommen til at henvende dig personligt i Klim Sparekasse.
Men for at gøre det endnu lettere at være kunde hos os har vi forskellige selvbetjeningssystemer, som du med fordel kan benytte dig af. Endda helt gratis!
Vores Netbank er åben døgnet rundt, og her kan du fra din egen computer betale regninger og overføre penge til andre eller mellem dine egne konti.
Du skal benytte NemID for at logge på Netbank.
Netbank er integreret med e-Boks, hvor du kan modtage elektronisk post fra såvel sparekassen som offentlige myndigheder, forsikrings- og pensionsselskaber m.v.
Som noget nyt bliver post fra Klim Sparekasse vist direkte i Netbank, så du ikke behøver at logge på e-Boks. Se punktet »Kommunikation/Breve fra sparekassen«.
Med Netbank kan du også få overblik over dine investeringer.
Hotline
Ring til 44 70 22 23, hvis du har problemer med Netbank
Klik her, hvis du har brug for hjælp til NemID
Netbanksikkerhed
Fra tid til anden vil du sikkert opleve, at du modtager falske e-mails, hvor du bliver opfordret til at oplyse personlige oplysninger, herunder cpr-nummer, bankkontonummer, adgangskoder m.v.
I den forbindelse er det værd at understrege, at hverken vi eller forsikrings- og pensionsselskaber, offentlige myndigheder mfl. beder dig om at afgive sådanne oplysninger pr. e-mail.
Personlige oplysninger bør kun afgives, når der anvendes NemID som adgang og identifikation.
Et par gode råd om netbank- og kortsikkerhed:
- Sørg for adgangskoder, som ikke kan gættes af uvedkommende
- Skift jævnligt adgangskoder
- Brug både små og store bogstaver samt tal
- Opbevar aldrig adgangskoder sammen med dit betalingskort
- Hvis du oplever misbrug af netbank eller betalingskort, bør du straks kontakte sparekassen
Læs mere om digital sikkerhed i denne folder fra Erhvervsstyrelsen og sikkerdigital.dk
Pengeautomater - nu også med euro!
Klim Sparekasse har pengeautomater ved hovedsædet på Oddevej 25 i Klim og ved Dagli'Brugsen på Thistedvej 465 i Vester Thorup.
Her kan du hæve såvel danske pengesedler som 20-eurosedler.
Derudover kan du med dit Dankort eller Visa/Dankort fra Klim Sparekasse hæve kontanter i samtlige danske pengeautomater.
Det er gratis at hæve kontanter i pengeautomaterne.